Nyhedsbrev
Personalet

Hvem er vi?

Foruden personalet på Tårnby Apotek, bemandes også filialerne Gyldenrisparkens Apotek, Tårnby Torv Apotek og Kongelundens Apotek.

 

APOTEKEREN
I 2006 overtog Apoteker Peer Nørkjær bevillingen til Tårnby Apotek, og han er stadig apotekeren på Tårnby Apotek. Med titlen som apoteker medfører også ansvaret for alt hvad det øvrige personale foretager sig.

For at blive apoteker i Danmark kræver det, at man er uddannet farmaceut. Man skal kende til apoteksdrift og apoteksøkonomi, have de faglige kvalifikationer i orden og have ledelsesmæssig erfaring. Det er Lægemiddelstyrelsen der udnævner apotekerne.

 

FARMACEUTER
Ud over apotekeren har apoteket yderligere ansat 3 farmaceuter. Den ene (Neel) har ansvar for diverse sundhedsydelser og har medansvar for forskellige opgaver. Den anden (Duaa) er uddannelsesansvarlig for farmakonomelever og farmaceutstuderende. Den sidste (Meron) er uddannelsesansvarlig for farmaceutstuderende og har medansvar for forskellige opgaver. Farmaceuter har pga. deres lange, akademiske uddannelse en mere dybdegående viden om lægemidler, deres virkning i kroppen, samt med andre lægemidler.  

 

FARMAKONOMER
Størstedelen af personalet på apoteket udgøres af farmakonomer. Der er i alt 14 farmakonomer der kalder apoteket for deres arbejdsplads. Foruden viden om lægemidler samt anatomi og fysiologi uddannes farmakonomer også i kommunikation, psykologi og lovforståelse. Disse kompetencer gør, at farmakonomer selvstændigt kan kontrollere recepter, rådgive kunder om brugen af medicin samt rådgive kunder om egenomsorg og sygdomsforebyggelse.

FARMAKONOMELEVER
Apoteket har 4 farmakonomelever tilknyttet. Deres uddannelse tager 3 år, hvor man skiftevis er på skoleophold på Pharmakon i Hillerød og praktik på apoteket. I praksis fungerer eleverne som farmakonomer, men skal kontrollers af uddannet når de udleverer receptmedicin. Eleverne har vekslende opgaver som både indeholder kundeekspedition og skoleopgaver.

 

FARMACEUTSTUDERENDE
I forbindelse med deres uddannelse til farmaceut skal de studerende i praktik på et dansk apotek. Vi stræber os efter, at vi hvert år modtager 2 studerende, som er på apoteket i 6 måneder. I den periode skal de studerende få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde på et apotek. De ekspederer kunderne i skranken på lige fod som farmakonomeleverne.

 

SERVICEMEDARBEJDER OG CHAUFØRRER
Vi har også en logistik ansvarlig (Kenneth). Hans fornemmeste opgave er, at sørge for, at vi har de varer vi sælger og har nok af dem så vi imødekommer udbud og efterspørgsel.
Apoteket har også 4 chauffører der kører i hverdage og lørdage til private, plejehjem og apoteket's forskellige afdelinger.

Dine oplysninger